Poda hegn - til forsiden

Din varekurv

- er tom...
GÅ TIL HEGNSKASSEN

Hegnsnyt nr. 7: Poda går til filmen!

I den nyeste Far til Fire film, ”Onkel Sofus vender tilbage”, der har premiere den 6. februar, har Poda Hegn fået en rolle. Der er nemlig både en ko og en malkekonkurrence med i plottet, når familien skal på dyrskue - og så var der jo brug for et film-hegn ligesom det rigtige Poda hegn på Roskilde Dyrskue.

Vidste du det?

Far til fire
  • Far til Fire var oprindeligt en avisstribe, der startede i 1948. Tegneserien udkom helt frem til 1988.

  • Den første Far til Fire film er fra 1953.

  • ”Onkel Sofus vender tilbage” er nr. 15 i rækken af Far til Fire film.

  • Faren, der har nok at holde styr på, er igennem årene blevet spillet af Ib Schønberg, Karl Stegger, Helge Kjærulff-Schmidt og Niels Olsen. I ”Onkel Sofus vender tilbage” overtager Jesper Asholt rollen.

  • Hele skuespillerholdet er nyt siden ”Far til Fire - til søs” fra 2012.

  • Medvirkende er denne gang Jesper Asholt, Bodil Jørgensen, Kurt Ravn, Sigurd Philip Dalgas, Allan Hyde, Kirsten Lehfeldt, Mathilde Norholt, Allan Olsen og Gordon Kennedy.

  • I ”Onkel Sofus vender tilbage” spiller Kurt Ravn både Onkel Anders og hans knarvorne tvillingebror, Sofus.



Find nærmeste forhandler
Find nærmeste forhandler »
Far til fire Lille-Per, spillet af Sigurd Philip Dalgas, og Texas-hegnet, som Poda bl.a. har leveret til filmen. Foto: Ilse Schoutteten / ASA Film

Telefonen ringede hos Poda Hegn i sommers. Det var fra ASA Film. Om vi kunne indhegne nogle køer? Ja, det mente vi da nok vi kunne - intet usædvanligt dér. Men vi måtte alligevel lige høre lidt nærmere, da det næste ønske var en Poda udstillingsstand plus en kopi af Ring 1 på Roskilde Dyrskue - altsammen som kulisser til den kommende Far til Fire-film!

Den rigtige Ring 1 på Roskilde Dyrskue bliver hvert år sat op af Poda Hegn, og Poda har også en udstillingsstand på dyrskuet, så det virkede jo meget naturligt at Poda Hegn også skulle med i filmen.

Uden at løfte sløret for hele filmens handling, så er onkel Sofus onkel Anders’ sure og vrisne tvillingebror fra Australien - begge i øvrigt spillet af Kurt Ravn. Han medbringer en ko og er opsat på at vinde malkekonkurrencen på dyrskuet. Men helt så nemt skal det selvfølgelig ikke gå.

Chef-regissør Frantz Dahl Chef-regissør Frantz Dahl foran mini-kopien af Roskilde Dyrskueplads, komplet med Poda Texashegn, Country House trælåge og Poda-skilte - ligesom på Roskilde Dyrskue. Alt blev bygget op fra grunden, specielt til filmen. Foto: Poda
En film som ”Onkel Sofus vender tilbage” bliver optaget over en længere periode, hvor optagelserne er nøje planlagt og vejret jo også skal spille med. Derfor udspiller scenerne med dyrskuet sig på ASA films arealer på den nedlagte flyvestation Værløse.

Man kan kun være imponeret over, hvad det egentligt kræver at lave film.

Nu har vi heldigvis bedre forstand på hegn end på filmproduktion i Poda, så netop dén del af sagen kunne vi da hjælpe med.

Hvad Onkel Sofus og familien i øvrigt må igennem - og om det nu også lykkes at vinde den malkekonkurrence - kan du og din familie opleve i biograferne landet over, fra torsdag den 6. februar.




Tinna gør køer til ko-stars



Tinna Rasmussen og Yonna Tinna Rasmussen har trænet jerseykoen Yonna, der spiller Karla i Far til Fire filmen. Til højre er det Yonnas kollega, stuntkoen Snuble. Foto: Poda

Koen Karla i ”Far til Fire - Onkel Sofus vender tilbage” hedder i virkeligheden Yonna. Når den ikke lige laver film, optræder den for børn og institutioner der er på besøg på Børnebondegården i Serridslev ved Horsens.

”Ok, ikke lige en helt almindelig malkeko” tænker du sikkert - og det kan du have ret i. Yonna kan nemlig rides på, hun rejser sig op og går baglæns på kommando - og løfter benet når den bliver spurgt: ”hvad gør hundene?” Hvem sagde at køer er dumme?

Bag bedrifterne står Tinna Rasmussen som har et særligt talent for at afkode køers kropssprog og adfærd.

Interessen for at træne køer startede med at Tinna ofte besøgte dyrene hos en landmand i nærheden af, hvor hun boede. Hvor andre piger falder for heste, så var det kalvene, Tinna faldt for. Landmanden gav Tinna sin egen kalv at passe og den blev både striglet, nusset om og leget med. Siden kom nye kalve til, og Tinna blev bedre og bedre til at træne dem og få dem til at gøre som hun ville.

Her på Hegnsnyt blev vi nysgerrige og ville gerne vide, hvordan man egentlig lærer en ko at adlyde kommandoer?

“Jeg har vænnet Yonna til, at jeg er hendes leder og med mit kropssprog fortæller jeg, hvad jeg vil have hende til at gøre” forklarer Tinna. Som belønning giver hun simpelthen Yonna lov til at slikke hende på hånden. “For en ko er det som at røre ved sit idol, når den får lov til at pelspleje sin leder. Så når hun lystrer, roser jeg hende og rækker hånden frem.”

Yonna spillede i øvrigt sin rolle som Clara perfekt, fortæller Tinna. Så længe Yonna kunne se hende, følte den sig tryg og gjorde nøjagtigt det, den fik besked på. En ægte ko-star!


Telefonen ringede hos Poda Hegn i sommers. Det var fra ASA Film. Om vi kunne indhegne nogle køer? Ja, det mente vi da nok vi kunne - intet usædvanligt dér. Men vi måtte alligevel lige høre lidt nærmere, da det næste ønske var en Poda udstillingsstand plus en kopi af Ring 1 på Roskilde Dyrskue - altsammen som kulisser til den kommende Far til Fire-film!

Den rigtige Ring 1 på Roskilde Dyrskue bliver hvert år sat op af Poda Hegn, og Poda har også en udstillingsstand på dyrskuet, så det virkede jo meget naturligt at Poda Hegn også skulle med i filmen.

Uden at løfte sløret for hele filmens handling, så er onkel Sofus onkel Anders’ sure og vrisne tvillingebror fra Australien - begge i øvrigt spillet af Kurt Ravn. Han medbringer en ko og er opsat på at vinde malkekonkurrencen på dyrskuet. Men helt så nemt skal det selvfølgelig ikke gå.



En film som ”Onkel Sofus vender tilbage” bliver optaget over en længere periode, hvor optagelserne er nøje planlagt og vejret jo også skal spille med. Derfor udspiller scenerne med dyrskuet sig på ASA films arealer på den nedlagte flyvestation Værløse.

Man kan kun være imponeret over, hvad det egentligt kræver at lave film.

Nu har vi heldigvis bedre forstand på hegn end på filmproduktion i Poda, så netop dén del af sagen kunne vi da hjælpe med.

Hvad Onkel Sofus og familien i øvrigt må igennem - og om det nu også lykkes at vinde den malkekonkurrence - kan du og din familie opleve i biograferne landet over, fra torsdag den 6. februar


Tilmeld dig Podas Nyhedsbrev
Poda Hegn på InstagramPoda Hegn på YouTubePoda Hegn på FacebookPoda Hegn på Google+Poda bruger cookies2017 © Poda A/SKatalogNyhedsbrevKontakt