Poda hegn - til forsiden

Din varekurv

- er tom...
GÅ TIL HEGNSKASSEN

Poda Hegn Rødekro slå dørene op

Åbent hus: Poda Hegn Rødekro slår dørene op

Poda Hegn Rødekro er navnet på et nyt hegnscenter, der fremover vil løse hegnsopgaverne i Jyllands sydøstligste region. Bag det nye Poda hegns-center i Rødekro står parret Lene Nielsen og Mikael Thomsen, der i forvejen driver anlægsgartnervirksomheden Mikael Thomsen. Fredag og lørdag den 10. og 11. juni, kl. 10-16, byder Poda Hegn Rødekro alle interesserede velkomne til åbent hus på adressen Lunderup Markvej 14, i Lunderup ved Rødekro.

Poda Hegn RødekroHegn til hele regionen
Poda Hegn er i forvejen repræsenteret af selvstændige hegnscentre og -butikker over hele landet, og nu altså også i Rødekro. ”Poda Hegn havde konstateret, at der var behov for at dække efterspørgslen i det østlige Sønderjylland med et nyt hegns-center”, fortæller Mikael Thomsen. ”I forvejen beskæftiger vi os med både anlægsarbejde og laver mange forskellige slags entreprenøropgaver, og så faldt det helt naturligt at udvide vores virksomhed med Poda Hegn.”

Startede med et hegn til sig selv
Faktisk startede interessen for hegn allerede for år tilbage, da parret skulle anskaffe hegn til familiens heste. ”Vi ville have et ordentligt hegn, og så faldt valget på Poda”, fortæller Lene Nielsen. ”Vi havde jo hørt om Poda, og faldt bl.a. for, at der ikke er tvivl om kvaliteten: Et nyt hegn er jo en stor investering, og så giver det tryghed at vide, at det nu også er sikkert og holdbart”. Fremover bliver der god brug for erfaringerne med heste og hestehegn i det nye hegnscenter, som i øvrigt kan løse alle former for hegnsopgaver.

En hegns-løsning til alle formål
Poda Hegn har sine rødder i 1970’erne, hvor virksomheden introducerede det elektriske Poda hegn i Danmark – i dag leverer, monterer og servicerer Poda alle former for hegnsløsninger til både landbrug, private, virksomheder og det offentlige: Hegn til dyr, komplette naturplejeprojekter, sikringshegn, havehegn, hegn til institutioner og mange andre formål. ”Til de konkrete opgaver trækker vi på ekspertisen i Poda, og samarbejder også med vores kolleger om at udføre monteringsarbejdet – ingen opgave er for lille, og ingen for stor”, fortæller Mikael Thomsen. Der er derfor ingen begrænsninger i de opgaver, kunderne kan få løst hos det nye hegns-center i Rødekro: Fra idé-stadiet til et helt nøglefærdigt hegnsprojekt.

Poda Hegn på InstagramPoda Hegn på YouTubePoda Hegn på FacebookPoda Hegn på Google+Poda bruger cookies2017 © Poda A/SKatalogNyhedsbrevKontakt