Poda hegn - til forsiden

Din varekurv

- er tom...
GÅ TIL HEGNSKASSEN

Drikkekar helårs m. 2 kugler

Isoleret drikkekar der kan anvendes hele året. Påfylder vand automatisk og kan forsyne op til 45 kreaturer eller 40 heste.


 

Med det smarte helårs drikkekar kan du forsyne dine dyr på mark og fold med friskt vand året rundt.

Drikkekarret har en kraftig isolering, og derfor kan det holde vandet frostfrit om vinteren og køligt om sommeren, så længe der er et vist forbrug. Drikkekarret er forsynet med en ventil, der holder en konstant vandstand. Derudover er karret forsynet med en indvendig spuleslange og en stor bundventil, hvilket gør det let at holde karret rent.

Det kan være nødvendigt at hjælpe dyrene til at lære at drikke af karret. Dette gøres lettest ved at installere karret uden kugler, så dyrene har direkte adgang til vandet. Senere på året – og før frosten sætter ind – sættes kuglerne i karret. Herefter kan de fleste dyr selv finde ud af at skubbe til kuglen, når de skal drikke. Om nødvendigt kan kuglen erstattes af en perforeret skål (tilkøb, se nedenfor).

VIGTIGT:

  • Drikkekarret bør monteres på en solid betonsokkel, der støbes med overkanten ca. 15 cm over jordoverfladen.
  • Karret holder vandet frostfrit i kraft af isoleringen og et jævnt forbrug. I perioder uden forbrug bør karret derfor tømmes og vandtilførslen afbrydes i frostfri dybde/punkt.
  • Om vinteren bør forbruget ikke være under 1000 liter pr døgn (svarer til ca. 20 kreaturer/hestes forbrug). Er forbruget mindre, kan vandet fryse til, når det er meget koldt.
  • Du kan med fordel installere drikkekarret i læ for vinden. Herved reduceres afkølingen.
  • Pakningen mellem låg og kar er ikke 100 % tæt, og derfor bør det jævnligt kontrolleres, at ventilen lukker helt for vandet, og at flyderen er indstillet således at vandspejlet står ca. 2 cm under karrets indvendige overkant. Herved sikres det at kuglerne lukker tæt og karret ikke løber over.
  • Drikkekarret indeholder gummipakninger og mekaniske dele, der bør efterses, vedligeholdes og evt. udskiftes. Kontakt dit lokale Poda-center herom.

Data:

  • Volumen 75 l
  • L100 x D69 x H51 cm
  • Forsyner op til 45 kreaturer eller 40 heste
  • Max vandtryk 5 bar
6.435,00 DKK
(ekskl. moms 5.148,00 DKK)

Vælg variant




Poda Hegn på InstagramPoda Hegn på YouTubePoda Hegn på FacebookPoda Hegn på Google+Poda bruger cookies2017 © Poda A/SKatalogNyhedsbrevKontakt