Hegn mod ulve i Tyskland

Oprettet d.

Hegn mod ulve i Tyskland

 

I Oberwiesenthal i Tyskland, nær den tjekkiske grænse, har forbundsstaten Sachsen sponsoreret et ulvebeskyttelseshegn. Det omfattende hegnsprojekt er udført af Poda Zaun OWL (Ost Westfalen Lippe).

 

Projektet blev igangsat, efter en flok ulve havde angrebet dyrene hos en alpaka-avler. I indhegningen gik både alpakaer og får, og i første omgang var det fårene det gik ud over. Ulvene var en konstant trussel mod både får og de værdifulde alpaka avlsdyr, og på grund af risikoen måtte alle 80 græsningsdyr bringes ind i stalden hver aften. Det var en stor daglig belastning - også for dyrene, der måtte vænne sig til at sove i en lukket stald.

 

Et ulvebeskyttelseshegn måtte installeres - og hurtigst muligt: Det var i efteråret og den første sne var allerede ventet i det højtbeliggende område. Efter godkendelsen af finansieringen og den efterfølgende ordre skulle projektet derfor gennemføres på blot to uger. Det var dog ikke uden udfordringer!

 

 

Svært terræn

Terrænet var en særlig udfordring: Græsengene, der skulle sikres, lå på stejle skråninger i en højde på 800-1.200 meter ved foden af bjerget Fichtelberg. Ideelt for alpakaer der er naturlige ”klatrekunstnere” og føler sig hjemme i den slags omgivelser - men problematisk for de maskiner, der skal bruges til hegnsopsætning. Nogle områder var slet ikke tilgængelige med maskinerne, og i det bjergrige område måtte man desuden forvente en stenet grund under græsset, der ville besvære arbejdet.

 

Selv losningen af materialer var vanskelig i det kuperede terræn og kunne kun foregå fra smalle veje. Heldigvis kunne noget af hegnet etableres ved naturlige vandløb, mens andre dele kunne løbe langs skinnerne på den nærliggende Fichtelberg togbane.

 

 

Hegnsløsningen

Til at beskytte dyrene blev der installeret et nethegn med elsikring på en kilometers længde. Til opgaven blev der valgt Poda Supernet. Dette net er kendetegnet ved hærdede, fjedrende vandrette tråde og kontinuerlige lodrette tråde, der er samlet med en separat, super-stærk knude i hvert eneste trådkryds.

 

Nethegnet blev gravet ned i 50 cm’s dybde for at sikre, at ulvene ikke kunne grave sig under hegnet. Som klatresikring blev hegnet monteret med elektriske tråde, forsynet af en kraftig spændingsgiver.

 

Der blev anvendt flere hundrede Poda Økopæle i robinietræ til indhegningen. Når nettet er spændt op, yder det et kraftigt træk, og derfor blev hegnet forstærket med specielle konstruktioner ved afslutninger, i hjørner og hvor der i øvrigt var retningsændringer i hegnslinjerne. Pælene blev nedrammet til endelig dybde i den udgravede rende, så hegnets stabilitet var sikret. Med særligt udstyr på maskinen var Poda-montørerne i stand til at ramme stolperne sikkert ned, selv på stejle skråninger.

 

I hegnets ledåbninger blev der monteret letvægtslåger med gitter. Ingen kæde er stærkere end det svageste led, og derfor skulle lågerne naturlig også sikres mod ulvene. Terrænet under lågerne blev sikret mod undergravning og som klatresikring blev der monteret elastiske el-gummireb på lågerne.


 

Teamwork

Under arbejdet skulle der udvises største forsigtighed, fordi dyrene befandt sig på de tilstødende arealer eller på steder, hvor der blev kørt med maskiner og materialer. Hver aften måtte hegnssystemet lukkes provisorisk, så der var mindst mulig risiko for at ulvene kunne komme ind i området.

 

Kunden hjalp Poda-montørerne med demontering og gravearbejde. Noget af arbejdet fortsatte indtil sent på aftenen, så montørholdet kunne fortsætte med at bygge hegnet straks næste morgen. Udfordringer blev klaret, så bekymrede øjeblikke hurtigt blev vendt til glade smil, og i sidste ende blev alpaka-ulvebeskyttelsen færdig på den lovede tid. Mål nået!

 

Også ejerne var glade: ”Arbejdet blev udført kompetent, hurtigt og venligt. Ulvebeskyttelseshegnet til vores alpakaer blev bygget i vanskeligt terræn og lader ikke noget tilbage at ønske. Mange tak!”

Fritz-Jürgen Hieke og Romy Schmidt

 

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar

 

 

Send en besked og få svar fra dit lokale Poda center


 

© Poda A/S 2020