Sådan vedligeholder du dine træhegn og -låger

Oprettet d.

Sådan vedligeholder du dine træhegn og -låger

 

Alle træprodukter, der anvendes udendørs, får naturligt en grå patina, når de påvirkes af sol, vind og vejr - det gælder både naturtræ og trykimprægneret træ. Falmende eller afvigende farver er derfor helt normalt.

Det grå, patinerede look har sin egen charme, men hvis du vil bevare træets oprindelige kulør eller ønsker en ny farve, skal du vedligeholde og male dine hegn og låger. En jævnlig behandling beskytter naturligvis også træet mod den nedbrydende effekt fra vand og solens stråler. Mange midler indeholder desuden fungicider, der modvirker alge- og svampeangreb.

Hvor ofte træet skal males afhænger af, hvor udsat træet er, og hvilke produkter du anvender. Træbeskyttelsesmidler fås som laserende, transparente, halv- eller heldækkende. "Laserende" betyder, at man kan se træets åretegning igennem den (tynde) overfladebehandling. De mere dækkende produkter skal til gengæld ikke påføres så ofte.

Låger, stolper og hegn i (eksotisk) hårdttræ bør som hovedregel gives en årlig oliebehandling med en laserende olie, f.eks. af typen der anvendes til træterrasser. Olien hindrer træet i at tørre ud og bevarer dets naturlige glød. Er træet meget medtaget, er det ofte muligt at give f.eks. en hårdttræslåge nyt liv med en afslibning inden oliering. Vær opmærksom på, at vandbaseret træbeskyttelse eller maling ikke vil hæfte forsvarligt, når træet først er blevet oliebehandlet.

Hestefolde og ridebanehegn i træ kan behandles med klassisk, sortbrun "slipersolie". Slipersolie er baseret på naturlig trætjære og indeholder aromatiske stoffer, der mindsker hestenes lyst til at gnave i hegnet.

Du kan også give træ "almindelig" træbeskyttelse, der fås i mange fabrikater og farver. Du bør vente 12 måneder inden du behandler trykimprægneret træ første gang. Hvis det nye, trykimprægnerede træ skal behandles med en transparent træbeskyttelse, bør du vente til farven fra imprægneringsprocessen er helt væk. På den måde bliver farverne ikke ”blandet sammen” til en uønsket kulør, og du får et pænt, ensartet resultat.

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar

Seneste nyheder

Landbrugsstyrelsen giver igen i år mulighed for tilskud til indhegninger i Natura 2000-områder

  Igen i år åbner Landbrugsstyrelsen op for muligheden for, at du kan søge om tilskud til forberedelse til...

Læs mere


Nye ansigter og adresser hos Poda Hegn i Holland

  Poda Hegn i Noord Holland har fået ny ejer Govert de Boer er ny ejer af Poda Omheiningen Noord Holland. Sammen med sin...

Læs mere


Nyt Poda-center i Norge

Rolf Gravdal, Poda Gjerder Dalane, (th.) og Peter Due, adm. direktør i Poda Hegn, (tv.) markerer aftalen om det nye hegnscenter med et...

Læs mere


Sådan vedligeholder du dine træhegn og -låger

  Alle træprodukter, der anvendes udendørs, får naturligt en grå patina, når de påvirkes...

Læs mere


 

 

Send en besked og få svar fra dit lokale Poda center


 

© Poda A/S 2020