Nyt Poda-center i Norge

Oprettet d.

Nyt Poda-center i Norge

Rolf Gravdal, Poda Gjerder Dalane, (th.) og Peter Due, adm. direktør i Poda Hegn, (tv.) markerer aftalen om det nye hegnscenter med et ”Corona-håndtryk”.

Poda Gjerder Dalane er navnet på Norges seneste hegnscenter, der fremover tilbyder Poda hegn og låger, hegnsmontage og -service overalt i regionen omkring Stavanger i Sydnorge.

Bag det nye hegnscenter står erfarne kræfter: Mange nordmænd kender allerede Rolf Gravdal, som siden 2014 har leveret hegnsløsninger i og omkring Dalane. Rolf Gravdal har beskæftiget sig med hegn siden 1990, hvor han opsatte sit første hegn på familiens slægtsgård, som han da netop havde overtaget.

Rolf Gravdal har desuden arbejdet som fåreklipper og instruktør for andre klippere. Hele 11 gange har han vundet de nordiske mesterskaber i fåreklipning og 10 gange har han deltaget i VM. – Dette var mit arbejde og hobby i 35 år, fortæller han. - Det førte mig til mange lande, hvor der er stor viden om dyrehold: Både Australien, New Zealand, Sydafrika og hele Storbritannien er meget professionelle, når det gælder hegn.

Derfor er Rolf Gravdal også glad for fremover at kunne tilbyde det komplette sortiment fra Poda: - Det er ikke bare udseende og funktion som skal være i orden; holdbarhed, sikkerhed og totaløkonomi spiller også en væsentlig rolle, fortæller han.

Adressen på Ytre Heiavegen og den gode, lokale service bliver der ikke ændret ved i det nye hegnscenter. Poda Gjerder Dalane kan selvfølgelig både levere materialer og et helt færdigt, opsat hegn, hvis det ønskes. Det anbefales under alle omstændigheder, at man får en snak om, hvilket hegn der passer bedst.  - I hvert enkelt tilfælde kan vi foreslå en hegnsløsning - nogle gange endda noget som er bedre eller billigere end det der oprindeligt var tænkt, fortæller Gravdal.

Alle er velkomne til at kontakte Rolf Gravdal og få rådgivning om hegn og låger, uanset om det er får, børn, hunde, heste, kvæg, rovdyr eller andet som skal holdes inde - eller ude. På nettet kan man se mere på poda.no/poda-gjerder-dalane

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar

Seneste nyheder

Landbrugsstyrelsen giver igen i år mulighed for tilskud til indhegninger i Natura 2000-områder

  Igen i år åbner Landbrugsstyrelsen op for muligheden for, at du kan søge om tilskud til forberedelse til...

Læs mere


Nye ansigter og adresser hos Poda Hegn i Holland

  Poda Hegn i Noord Holland har fået ny ejer Govert de Boer er ny ejer af Poda Omheiningen Noord Holland. Sammen med sin...

Læs mere


Nyt Poda-center i Norge

Rolf Gravdal, Poda Gjerder Dalane, (th.) og Peter Due, adm. direktør i Poda Hegn, (tv.) markerer aftalen om det nye hegnscenter med et...

Læs mere


Sådan vedligeholder du dine træhegn og -låger

  Alle træprodukter, der anvendes udendørs, får naturligt en grå patina, når de påvirkes...

Læs mere


 

 

Send en besked og få svar fra dit lokale Poda center


 

© Poda A/S 2020