Skræddersyede hegn til enhver

Oprettet d. under Have hegn, Montage, Porte og låger

Skræddersyede hegn til enhver

Læs her Dagbladet Sjællandske's virksomhedsprofil, som blev udgivet d. 24. marts 2011...
 

Ikke langt fra Roskilde ligger Poda Hegn, som i 37 år har leveret hegn til kunder af alle slags - både landbrug, kommuner og privatpersoner.

Poda Hegn arbejder for en grøn profil, så deres kunder kan altid regne med, at træet til hegnene kommer fra et bæredygtigt skovbrug.

Også sikkerheden er vigtig for Poda Hegn, og de har derfor lanceret et nyt produkt, Multinet, som ikke kan brydes lige så let, som det klassiske net til sikringshegn.

I de sidste mange år har firmaet bredt sig ud over Skandinavien og så langt som til München i Tyskland.

 

Dagbladet Sjællandske's virksomhedsprofil om Poda

 

Skræddersyede og færdigmonterede hegnsløsninger har været Poda Hegns specialitet siden 1974, hvor virksomheden for første gang åbnede forretningen.

»Få en nøglefærdig hegnsløsning, skræddersyet til dit behov«. Sådan lyder det hos virksomheden Poda Hegn, som i 37 år har leveret hegn til landbrug, virksomheder, industri, kommuner og privatpersoner.

- I Poda Hegn tager vi typisk en dialog med kunden omkring hans eller hendes konkrete behov og konstruerer det hegn, som passer bedst til formålet. Vi laver med andre ord både skræddersyede og nøglefærdige hegnsløsninger til vores kunder, siger produktchef Jan Fischer.

Poda Hegn har hovedsæde i Øde Hastrup, et par kilometer syd for Roskilde, og siden starten af 1970’erne har Poda ekspanderet med Poda hegnscentre og Poda butikker over hele landet. Foruden at være landsdækkende i Danmark er Poda Hegn i dag også repræsenteret med hegnscentre i både Sverige, Norge og Tyskland.

- Idéen bag Poda Hegn er, at vores kunder ikke skal have langt til det nærmeste Poda-center, og så kan centrene i øvrigt trække på hinanden til de større projekter. For eksempel naturparken Hindsgavl Dyrehave ved Middelfart, der er en af de større opgaver, som Poda Hegn har udført, fortæller marketingkoordinator Henrik Stier Sørensen.

Grøn profil

Mange af de hegnsløsninger, som Poda kan tilbyde sine kunder, har en »grøn profil«. Det er noget, som virksomheden gør meget for at fremme.

- Poda Hegn er som én af de få hegnsvirksomheder i landet FSC-certificeret (red. Forest Stewardship Council). Det betyder, at vores kunder kan være sikre på, at det træ vi bruger, kommer fra bæredygtigt skovbrug, og mange af de hegnspæle, som vi bruger i dag, er faktisk uimprægnerede, fortæller Jan Fischer.

- Vores ubehandlede Økopæle kan for eksempel uden problemer genanvendes som brændsel efter levetiden som hegnspæle, tilføjer Henrik Stier Sørensen. Og selv om hegnspælene er ubehandlede, holder de typisk i 30 år eller mere.

Produktudvikling

Hovedkontoret i Øde Hastrup står for indkøb, markedsføring, salg, produktudvikling samt kursusvirksomhed.

- Vi får løbende feedback fra vores Poda-centre og kunder om, hvad der efterspørges, hvilket vi videreformidler til vores producenter. Blandt andet derfor, er vi hele tiden i trit med, hvordan markedet udvikler sig, siger Henrik Stier Sørensen.

Fokus på kundernes behov og satsningen på holdbare og miljørigtige produkter har været medvirkende til, at Poda Hegn er kommet igennem finanskrisen i god behold. Trods finanskrise er der blevet etableret nye Poda-centre i både ind- og udland, så Poda Hegn nu også findes på så forskellige steder som Rødekro i Sønderjylland og München i Tyskland.

 

Bedre sikkerhed med ny type hegn

Multinet er et nyt produkt som hegnsvirksomheden Poda har lanceret i Danmark.

Det klassiske net til sikringshegn, også kendt som maskinfletværk, har den svaghed, at når den første tråd er brudt, så bliver hullet i hegnet let større. Som løsning på det problem har Poda introduceret Multinet, hvis særlige konstruktion gør hegnet ekstra svært at forcere.

Multinet er fremstillet med gennemgående tråde i hærdet stål, der er samlet med en såkaldt krydsknude, mens maskinfletværk alene er »vævet« med tråd af blød stål. Brug af hærdet stål betyder, at trådene er sværere at klippe over med en almindelig skævbider, mens de gennemgående tråde medfører, at alle tråde skal klippes, før nettet kan skubbes til side. Derfor er Multinet mere tidskrævende at forcere end maskinfletværk, forklarer produktchef Jan Fischer.

Det er i særdeleshed kunder fra det offentlige, som har bestilt det sikre Multinet, hvilket især skyldes det miljømæssige aspekt ved hegnet.

Miljøvenligt hegn

- Hvis man ønsker et miljøvenligt hegn, kan man vælge at få monteret Multinet på vores Økopæle, som er lavet af træsorten robinie. En særlig type træ, der er kendetegnet ved meget lang holdbarhed helt uden brug af imprægnering, det vil sige miljøfremmede stoffer. Fremstilling af træpæle har et bedre CO2-regnskab end fremstilling af stålpæle. Derudover er det muligt at anvende pælene som brændsel, når de har aftjent deres formål, siger marketingkoordinator Henrik Stier Sørensen.

Poda Økopæle er desuden FSC-certificeret, hvilket betyder, at produktionen er baseret på bæredygtig skovdrift.

Poda Multinet bliver fremstillet på New Zealand, og det er forventningerne hos Poda, at det også vil slå igennem herhjemme.

Af Niels Hofma


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar