i-serie strømgivere

Strømgivere med intelligent styring

Gallagher i-serie – Intelligente strømgivere med kraft i særklasse

Gallaghers i-serie består af de kraftigste og mest avancerede strømgivere til elhegn, kaldes også elhegnsapparater og spændingsgivere, på markedet. Med i-serien får du maksimal ydeevne, fuld kontrol og høj driftssikkerhed. Den intelligente styring giver mulighed for fjernovervågning, og med avanceret tilbehør sætter i-serien helt nye standarder indenfor moderne elhegn.

Kraftfuld og intelligent spænding – hele vejen rundt

I-serien er skabt til professionel og krævende brug. Den moderne styring regulerer automatisk spændingen på elhegnet, så strømgiveren – helt lovligt – kan afgive en langt højere impulsenergi end de 5 Joule, der er tilladt for almindelige strømgivere. Det betyder et stærkere elhegn og langt bedre sikkerhed.

Overvågning og alarmer – fuld tryghed 24/7

Strømgiverne måler konstant strømmen på hegnet og alarmerer, hvis der opstår en fejl eller spændingen falder. Det gør det muligt for dig at reagere hurtigt, og udbedre en given skade, før det resulterer i at dine dyr f.eks. er sluppet ud af indhegningen.

Fuld kontrol – uanset hvor du befinder dig

Alle modeller i i-serien leveres med et eksternt kontrolpanel eller et app-modul, som kan placeres præcis, hvor du ønsker det – f.eks. indendørs, hvor det er mere synligt, og sandsynligheden for at se om der er en fejl på hegnet er større. Kontrolpanelet eller app-modulet giver dig fuldt overblik over dit hegns performance.

App-modulet gør det muligt for dig at overvåge og kontrollere hegnet direkte fra din telefon eller tablet, såfremt det er tilkoblet Wi-Fi netværk eller Bluetooth.

Hos Poda forhandler vi følgende strømgivere med wifi-modul:

Gallagher MBS1000i er en intelligent strømgiver til mellemstore hegn, der automatisk tilpasser sig belastningen og giver fuld kontrol via WiFi og app. Kan forsynes med både 230V og 12V/solpanel.

Anbefalet hegnslængde ved 3 high tensile ståltråde: Op til 11 km

Gallagher MBS2000i er en kraftfuld, selvregulerende strømgiver til større hegn med WiFi-styring via app og mulighed for både 230V og 12V/solpanel-drift. Automatisk tilpasning reducerer vedligehold og sikrer optimal hegnsydelse.

Anbefalet hegnslængde ved 3 high tensile ståltråde: Op til 17 km

Gallagher MBS3000i er en ekstra kraftig, selvregulerende strømgiver til store hegn med WiFi-styring via app og drift fra både 230V og 12V/solpanel. Automatisk tilpasning sikrer maksimal ydelse og minimal vedligeholdelse.

Anbefalet hegnslængde ved 3 high tensile ståltråde: Op til 20 km

Hos Poda forhandler vi følgende strømgiver med kontrolpanel:

Gallagher M5000i er topmodellen til de største hegn og mest krævende forhold med maksimal udgangseffekt, adaptiv styring og op til 6 overvågningszoner. Strømgiveren betjenes via kontrolpanel og kan tilsluttes backup-batteri. Hvis du ønsker M5000i med wifi-modulet kan dette tilkøbes.

Anbefalet hegnslængde ved 3 high tensile ståltråde: Op til 26 km

Avanceret tilbehør til store og komplekse hegn

For at gøre hverdagen lettere for dig, er i-serien understøttet af forskelligt tilbehør, som giver dig endnu større fleksibilitet.

I-serie hegnsmonitor

Gallagher hegnsmonitor anvendes til at opdele dit elhegn i zoner. Ved at anvende op til 6 monitorer pr. strømgiver, kan selv en stor fold opdeles i flere zoner, og er en særlig god investering i forbindelse med fejlsøgning på dit hegn.

Hegnsmonitoren fortæller dig, om fejlen ligger på den ene eller den anden side af dens placering. Det gør den ved at måle, om strømmen (ampererne) – som følge af en afledning på hegnet – er til stede eller ej. Hvis der ikke er strøm på hegnet, ligger fejlen før monitoren, hvorimod hvis der er strøm (altså hvis strømmen løber igennem monitoren), ligger fejlen efter monitoren. Det betyder, at blot én hegnsmonitor kan udelukke halvdelen af hegnet i forbindelse med fejlsøgning.

I-serie fjernbetjening

Gallagher Remote Control gør det nemt at tænde og slukke dit elhegn – du skal blot holde den imod hegnstråden og trykke på tænd/sluk-knappen. Fjernbetjeningen virker samtidig som en ”hegnsdoktor”, der hjælper med fejlsøgning ved at måle amperernes løberetning via hegnstråden – uanset hvor du befinder dig langs hegnet. I zoneopdelte anlæg kan den også vise zonespecifik status.

I-serie App-modul

Gallagher Wi-Fi-gateway forbinder din strømgiver med din smartphone eller tablet, og giver dig fuldt overblik samt mulighed for programmering af apparatet via appen. Du modtager alarmer/notifikationer gennem appen i realtid – baseret på de grænseværdier, du selv har indstillet – så du hurtigt kan reagere, uanset hvor du befinder dig, så længe den er opkoblet til WiFi-netværk. Gatewayen kan desuden bruges via Bluetooth på kort afstand.

Kontakt dit lokale Poda Center i dag

Hos Poda får du ikke kun hjælp til strømgiveren – vi leverer også det rette hegn, uanset hvilke dyr du skal indhegne. Vi hjælper dig gerne med at sammensætte en komplet løsning med strømgiver, hegn og montage inkluderet – og giver dig naturligvis et uforpligtende tilbud. Kontakt dit lokale Poda Center i dag!

Lad Poda stå for dine hegnsprojekter

Poda-centrene råder over en specialiseret maskinpark og veluddannet fagpersonale. Som en del af Poda-gruppen trækker hvert Poda-center desuden på betydelige fælles erfaringer og ressourcer - også når de helt store opgaver skal løses.

Et samarbejde med dit lokale Poda-center er kort fortalt din sikkerhed for et vellykket hegnsprojekt - gang efter gang!

Lad os montere dit hegn

Vi har monteret hegn siden 1975. Derfor tør vi godt love effektiv og professionel montage af dit hegn 

Læs mere om montage

Priseksempler

Gallagher MBS1000i
Med app-styring
Varenummer: 10510
Eks. moms

DKK 5.439,20,-

Inkl. moms

DKK 6.799,00,-
Gallagher MBS2000i
Med app-styring
Varenummer: 10520
Eks. moms

DKK 7.079,20,-

Inkl. moms

DKK 8.849,20,-
Gallagher MBS3000i
Med app-styring
Varenummer: 10530
Eks. moms

DKK 9.999,20,-

Inkl. moms

DKK 12.499,00,-
Gallagher M5000i
Med kontrolpanel
Varenummer: 10386
Eks. moms

DKK 15.109,60,-

Inkl. moms

DKK 18.887,00,-

Der tages forbehold for eventuelle tastefejl, udsolgte varer samt udefra kommende pris- og afgiftsændringer.

Få et tilbud

Lad Poda stå for din indhegning. Dit lokale Poda center udarbejder gerne et godt tilbud på dit kommende hegnsprojekt.

Poda katalog med billeder af hegnsløsninger og dyr på forsiden. Kataloget er delvist åbent og viser et glimt af indholdet.

Få inspiration til dit hegn

Download vores katalog, som er fyldt med inspiration til dit nye hegn 

Har du spørgsmål? 

Skriv til os, så vender vores lokale Poda Partner tilbage hurtigst muligt

Find Poda partner

Din lokale Poda partner er klar med svar
og kompetent rådgivning

Hvorfor skal du vælge Poda?

Årtiers erfaring

Totalentreprise

Vi passer på miljøet

Garanti for kvalitet