Med en soldrevet strømgiver til elhegn, kaldes også spændingsgiver og elhegnsapparat, får du en fleksibel og selvforsynende løsning, der er ideel til afsidesliggende områder uden adgang til 230 V strøm. I Gallaghers smarte S-serie er solpanel, genopladeligt batteri og strømgiver samlet i ét kompakt og transportabelt apparat – klar til brug med minimal opsætning.
Solpanelet oplader batteriet automatisk i dagslys, og dermed slipper du for at udskifte eller oplade batteriet manuelt. Selv på overskyede dage produceres der strøm, og skulle solpanelet midlertidigt miste sollys, kan strømgiveren fortsætte driften i op til 1–3 uger afhængigt af modellen.
Solpaneldrift er primært egnet til drift i sommerhalvåret (græsningssæsonen), og ikke velegnet til drift i vinterhalvåret, medmindre batterierne tilses regelmæssigt, og evt. udskiftes med jævne mellemrum, f.eks. ved at have 2 sæt batterier. Solpanelernes virkningsgrad er kraftigt reduceret i vinterhalvåret, og som udgangspunkt er de ikke særligt velegnet til helårsdrift i denne sammenhæng.
Det er vigtigt, at de afladte batterier lades helt op med en batterilader, når man skifter mellem de to sæt, hvis man bruger dem uden for græsningssæsonen. Alternativt risikerer man, at batterierne sulfaterer (en kemisk proces der ødelægger cellerne i batteriet). Hvis én celle er ødelagt pga. sulfatering, er batteriet ødelagt og dermed værdiløst. Det er nemt at kontrollere, om batteriet er sulfateret - bemærk, at det er en brugsfejl og derfor ikke omfattet af reklamationsretten.
Du kan læse mere om, hvordan du vedligeholder dine batterier her
⚡ S20Li – Kompakt og prisvenlig strømgiver med integreret solpanel og litiumbatteri. Velegnet til mindre hegn og midlertidige indhegninger. Kan forsyne elhegn op til 1 km.
⚡ S100 – 7 W solpanel og 7,2 Ah batteri. Let og transportabel – ideel til mindre hegn på op til 3 km.
⚡ S200 – 20 W solpanel og 14,4 Ah batteri (2 x 7,2Ah). Dobbelt kapacitet, sammenlignet med S100 og længere driftstid. Kan forsyne elhegn op til 5 km.
⚡ S400 – 40 W solpanel og 14,4 Ah batteri (2 x 7,2Ah). Til større hegn på op til 7 km og længere perioder uden sol.
Alle modeller er udstyret med Smart Battery Management, som sikrer effektiv strømudnyttelse og beskytter batteriet mod overbelastning. Det gør dem til et oplagt valg til både midlertidige og permanente hegn, hvor driftssikkerhed og lav vedligeholdelse er i højsædet.
Modellerne MB150, MB300, MBS200, MBS400, MBS800, MBS1000i, MBS2000i og MBS3000i kan alle forsynes med batteri(er), som kan tilsluttes solceller.
Læs mere om disse strømgivere til elhegn her
Denne løsning er ideel, hvis du ønsker en stærk og avanceret strømgiver til elhegn, men samtidig vil være uafhængig af 230 V strøm. Med et tilkoblet solpanel oplades batteriet automatisk i dagslys, og det smarte batteristyringssystem sikrer, at strømmen udnyttes effektivt – også ved skiftende vejrforhold.
Det gør disse modeller særligt velegnede til større og mere krævende hegn, hvor der er behov for høj ydeevne og lang driftstid – uden at gå på kompromis med mobilitet og brugervenlighed.
Hos Poda hjælper vi dig med at finde den rette strømgiver til dit elhegn – uanset om du ønsker en model med integreret solpanel, eller vil tilføje solcelledrift til en eksisterende løsning. Vi rådgiver gerne om valg af strømgiver, placering og tilbehør, så du får en driftssikker og vedligeholdelsesfri løsning, der passer til dine behov. Kontakt dit lokale Poda Center og få et uforpligtende tilbud
Poda-centrene råder over en specialiseret maskinpark og veluddannet fagpersonale. Som en del af Poda-gruppen trækker hvert Poda-center desuden på betydelige fælles erfaringer og ressourcer - også når de helt store opgaver skal løses.
Et samarbejde med dit lokale Poda-center er kort fortalt din sikkerhed for et vellykket hegnsprojekt - gang efter gang!
Vi har monteret hegn siden 1975. Derfor tør vi godt love effektiv og professionel montage af dit hegn
Der tages forbehold for eventuelle tastefejl, udsolgte varer samt udefra kommende pris- og afgiftsændringer.
Lad Poda stå for din indhegning. Dit lokale Poda center udarbejder gerne et godt tilbud på dit kommende hegnsprojekt.
Download vores katalog, som er fyldt med inspiration til dit nye hegn
Skriv til os, så vender vores lokale Poda Partner tilbage hurtigst muligt
Din lokale Poda partner er klar med svar
og kompetent rådgivning
Siden 1975 er Poda over hele landet blevet synonymt med god kvalitet, lang holdbarhed og dermed god hegnsøkonomi.
Poda tager gerne hånd om hele dit hegnsprojekt. Med Poda som din hegnspartner er du sikret en effektiv og holdbar hegnsløsning.
I Poda lægger vi vægt på ordentlige forhold for mennesker, dyr og miljø. Derfor er vi naturligvis også FSC-miljøcertificeret trædistributør.
Det er ofte umuligt at vurdere kvalitet med det blotte øje. Når du vælger hegn fra Poda, er kvaliteten i orden - med op til 25 års garanti.