Et skovhegn sikrer et skovområde mod vildt og ubudne gæster.
Skovhegn

Skovhegn fra Poda til effektiv beskyttelse af juletræer, kulturarealer i skov, nyplantede arealer og skovrejsning.

Beskyt dine træer med et skovhegn

Et effektivt skovhegn – også kaldet vildthegn - er uundværligt for skovforvaltere og lodsejere, der ønsker at beskytte nyplantninger, kulturarealer og skovområder mod vildtskader. Det rette skovhegn sikrer, at dine træer og planter kan vokse uhindret med minimal risiko for skader fra råvildt, kronvildt, harer og andre skovdyr.

Vildtet kan forvolde store skader på træer og planter. Om vinteren, når føden er knap, æder dyrene af buske og de unge træer. I foråret bruger bukke og hjorte deres gevirer til at feje mod træernes stammer, hvilket forårsager barkskader. Begge dele hæmmer væksten og kan føre til misdannede træer eller at de helt går ud – med økonomiske tab til følge. Et hegn til skov er derfor en god investering, som beskytter dine beplantninger ved at holde dyrene ude.

Skovhegn til nyplantninger og kulturarealer

Arbejder du med skovrejsning, er det afgørende at beskytte de unge planter mod vildtskader i de første, sårbare år. Et skovhegn forhindrer, at planterne bliver skadet, spist eller trampet ned af vildtet, og sikrer dermed, at beplantningen får en god start. Hegnet bør blive stående, indtil træerne er robuste nok til at modstå vildtets påvirkning. Det tager typisk 5–10 år, afhængigt af planteart, vækstforhold og vildttryk.

Hegn til skov kan også anvendes til at sikre kulturarealer, hvor man ønsker at bevare bestemte plantearter og træer. Her fungerer skovhegnet som en afgrænsning, der hjælper med at sikre og fremme biodiversiteten i området.

Beskyt dine juletræer med et skovhegn

Råvildt og dåvildt elsker juletræernes friske, bløde skud, men når skuddene spises, deformeres træerne, hvorved de nedklassificeres og afregnes til en lavere pris. Derfor er det sund fornuft – hvis ikke en nødvendighed - at investere i et skovhegn omkring juletræerne, så dine træer får en optimal vækst.

Vælg det rigtige skovhegn

Når du skal vælge det rette hegn til skov, er det vigtigt at overveje, om det skal være en permanent eller midlertidig indhegning. Fælles for dem er, at de typisk laves med nethegn, såsom stålgærde, Poda Supernet eller Poda Multinet. Disse net er særligt velegnede til at beskytte skoven mod vildt og fås i forskellige højder, så hegnet kan tilpasses efter dyrene og vildttrykket på stedet.

Med vildttryk menes det samlede pres, som vilde dyr lægger på en beplantning, og det afhænger både af mængden af vildt i området, fødemangel – især om vinteren – samt hvor attraktiv beplantningen er. Trykket øges, hvis der er mange dyr, for lidt føde, eller hvis beplantningen ligger tæt på skov, vand og skjul.

Skovhegnet virker ved at afværge vildtet, så det går udenom indhegningen i stedet for at forsøge at springe over. Er vildtet stresset og vildttrykket højt, vil dyrene derimod ihærdigt forsøge at komme ind i indhegningen. Derfor må man afveje alle faktorer, når et skovhegn – og ikke mindst højden på hegnet – skal vælges.

De mest almindelige hegnshøjder til råvildt er 140-160 cm, ved lavt til moderat vildttryk. I områder med højere vildttryk og hvor der er stort hjortevildt (kronvildt) kan hegnshøjder på 180cm og højere komme på tale.

For at afværge smådyr som harer, kan du vælge et haretæt skovhegn – det er en nethegnstype, hvor maskestørrelsen er mindre i bunden af nettet end i toppen.  

Vigtige ende- og hjørnekonstruktioner

Ende- og hjørnekonstruktionerne i skovhegnet er særligt vigtige, da de skal kunne klare det kraftige træk, der opstår, når nettet spændes op. Her bruges typisk kraftige pæle i robinie eller trykimprægneret træ. Ender og hjørner kan bl.a. konstrueres med skråstivere, der er forankret i jorden, eller som ”parallelogrammer”: Et parallelogram er en konstruktion med 2 hegnspæle, der forbindes med en vandret pæl imellem toppene. En wire monteres diagonalt mellem de 2 hegnspæle og spændes op, så der skabes en stabil ramme, der modstår trækket fra det opspændte hegn. Det sikrer, at ende- eller hjørnepælen ikke trækkes skæv.

Permanente eller midlertidige skovhegn

Permanente skovhegn er ideelle, når du har brug for langvarig beskyttelse af skovområder. Dette hegn er lavet af materialer i høj kvalitet, typisk med mellempæle i trykimprægneret træ eller robinietræ, som sikrer en solid konstruktion. Selvom et permanent skovhegn kræver en større investering til at starte med, er det ofte den mest økonomiske løsning på sigt, da hegnet har en særdeles lang levetid.

Midlertidige skovhegn er passende, når behovet for indhegning er kortvarigt, typisk 5 til 10 år. Denne løsning er ofte lettere at opsætte og anvender typisk mere økonomiske materialer, som stålrør til mellempæle. Denne type skovhegn er en praktisk løsning, som nemt kan fjernes, når træerne er stærke nok til at modstå vildtskader.

For at gøre dit skovhegn komplet tilbyder vi også forskellige låger, såsom letvægtslåger med gitter, som fås i flere højder og bredder. Lågerne kan opsættes både som enkelt- og dobbeltlåger, så de matcher indhegningen og giver nem adgang, uden at gå på kompromis med sikkerheden.

Professionel opsætning af skovhegn

Når det kommer til opsætning af skovhegn, er det afgørende, at hegnet installeres korrekt fra starten, så du undgår at skulle bruge tid og ressourcer på unødige reparationer og udskiftninger i utide. Et professionelt opsat skovhegn sikrer dig effektiv og problemfri beskyttelse i hele hegnets levetid. Med mere end 50 års erfaring sørger vi for at dit skovhegnsprojekt bliver en succes, og hjælper dig gerne gennem hele processen – fra planlægning til færdig montering.

Vi tilbyder også rydning af hegnslinjer for at sikre det bedste fundament for opsætningen af skovhegnet. Vores professionelle montører er udstyret med det rette værktøj og terrængående maskiner, der effektivt og hurtigt løser opgaverne, selv under de mest udfordrende forhold.

Kontakt dit lokale Poda-center i dag for en uforpligtende snak om skovhegn. Vi hjælper dig med at finde den bedste løsning til netop dit behov, og laver gerne et tilbud til dig.

Lad Poda stå for dine hegnsprojekter

Poda-centrene råder over en specialiseret maskinpark og veluddannet fagpersonale. Som en del af Poda-gruppen trækker hvert Poda-center desuden på betydelige fælles erfaringer og ressourcer - også når de helt store opgaver skal løses.

Et samarbejde med dit lokale Poda-center er kort fortalt din sikkerhed for et vellykket hegnsprojekt - gang efter gang!

Lad os montere dit hegn

Vi har monteret hegn siden 1975. Derfor tør vi godt love effektiv og professionel montage af dit hegn 

Læs mere om montage

Tekniske specifikationer

Produktblad

Få et tilbud

Lad Poda stå for din indhegning. Dit lokale Poda center udarbejder gerne et godt tilbud på dit kommende hegnsprojekt.

Poda katalog med billeder af hegnsløsninger og dyr på forsiden. Kataloget er delvist åbent og viser et glimt af indholdet.

Få inspiration til dit hegn

Download vores katalog, som er fyldt med inspiration til dit nye hegn 

Har du spørgsmål? 

Skriv til os, så vender vores lokale Poda Partner tilbage hurtigst muligt

Find Poda partner

Din lokale Poda partner er klar med svar
og kompetent rådgivning

Hvorfor skal du vælge Poda?

Årtiers erfaring

Totalentreprise

Vi passer på miljøet

Garanti for kvalitet