Bliv hegnsmontør hos Poda
Hvad vil det sige at være hegnsmontør hos Poda?
Som hegnsmontør hos Poda er du med til at skabe hegnsløsninger, der holder i mange år.
Du arbejder i den friske luft og bruger både hænderne, professionelt værktøj og maskiner til at montere forskellige hegnsløsninger. Arbejdspladsen skifter ofte – den ene dag arbejder du på en hestefold, den næste i et større naturområde, ved en virksomhed eller i en privat have.
Du får en alsidig og aktiv hverdag med forskellige opgaver og nye omgivelser. Og noget af det bedste ved jobbet er, at du ved dagens slutning tydeligt kan se, hvad du har udrettet.
Bliv en del af et stærkt team
Som hegnsmontør får du en hverdag med frihed under ansvar, men du står ikke alene.
Du bliver en del af et fagligt stærkt team med gode kolleger, hvor vi hjælper hinanden, deler erfaringer og får opgaverne godt i mål sammen. Nogle projekter løser du selvstændigt, mens andre kræver flere hænder.
Hos Poda går vi op i kvalitet, samarbejde og godt håndværk – og vi leder efter montører, der har lyst til at gøre en forskel.
Hvad kræver det at være hegnsmontør?
Du behøver ikke være ekspert i hegn – dem har vi allerede flere af. Det vigtigste er, at du kan lide praktisk og fysisk arbejde, har hænderne godt skruet på og trives med at arbejde udendørs.
Du har gåpåmod, tager ansvar og er mødestabil – og så har du lyst til at være en del af teamet og bidrage til den gode stemning i teamet.
Kunne jobbet som hegnsmontør være noget for dig?
Kan du se dig selv i ovenstående? Så er jobbet som hegnsmontør hos Poda måske noget for dig – og vi vil gerne høre fra dig.
Udfyld formularen nedenfor, hvis du er interesseret i at høre mere om at blive hegnsmontør. Skriv gerne kort om dig selv og din erfaring, så kontakter din nærmeste Poda partner dig hurtigst muligt.